Forløb

For nogle vil det være en overvindelse at tilmelde sig et kostforløb. Jeg stræber efter, at du får en sjov, positiv og lærerig oplevelse. Med andre ord kan du trygt tilmelde dig! Du får ingen ”skældud”, men kun masser af opbakning – og så har jeg selvfølgelig 100 % tavshedspligt.

Mine kostforløb passer både til dem, der for første gang skal tabe sig samt for dem, der har mange forsøg bag sig…. Både kvinder, mænd og børn er meget velkomne!

Konsultation - kostsamtale ved GULD & LUKSUSPAKKEN

Denne konsultation er for dig, der bare gerne vil i gang hurtigst muligt. Du får 90 minutters kostsamtale/coaching. Kostplanen udarbejdes i konsultationstiden, og tager udgangspunkt i din hverdag, så den er nem at følge. Ventetid kan forekomme. Se kalender !

Konsultation for to personer

Hvis I kommer to personer til en kostsamtale, så får I hver især en effektiv kostplan med hjem. Kostsamtalen tager udgangspunkt i jeres personlige behov og individuelle hverdag.

Tilkøb 3 eller 6 konsultationer - til GULD & LUKSUSPAKKEN

Når du kommer i et forløb hos mig, starter vi på en frisk. Jeg er med dig hele vejen, og jeg giver dig en effektiv guideline til en sundere hverdag. Den første kostsamtale varer ca. 60-90 minutter, hvor vi måler BMI og måler fedtprocent. Derefter kan der tilkøbes 3 eller 6 opfølgnings konsultationer, hvor vi ser status på vægtforløbet, måler BMI, cm, fedtprocent og beregner basal energibehov, samt snakker om din motivation til dit forløb. Min coachende tilgang præger vores samtaler, så du altid kommer herfra med fornyet energi.

Kostplaner 

3 BASIC kostplaner:
Er udarbejdet og klar til brug. Disse 3 er nøje udregnet og har den korrekte fordeling af de vigtige næringsstoffer. Med disse 3 effektive kostplaner, skyder du dit vægttab SUNDT igang hvis du ikke kan eller vil vente på dit personlige forløb. Ønsker du ikke et forløb, er disse 3 planer naturligvis brugbare og vejen frem til en sundere livsstil. Du vil ligeledes modtage min vigtige guideline, som du skal bruge som din bibel. Denne vil vise dig, hvad og hvor meget du kan bytte ud med, - så du ikke kommer til at føle du spiser det samme. Du kan vælge mellem flere muligheder.

Disse kalder jeg med stolthed - Anti-inflammatoriske, hvilket vil sige at du langt hen ad vejen kan spise dig "rask"

Power på 1300 kcal - BASIC på 1400 kcal - BASIC på 1500 kcal - BASIC på 1600 kcal - BASIC PLUS+ på 1700 kcal og VEGETAR planer (incl fisk, æg og mælkeprodukter) på 1500 kcal. 

Bestil via mail på: hellelow1@gmail.com - Disse modtages indenfor 24 timer - Mobilepay betaling, se under priser.

Onlineforløb via telefon - GULDPAKKEN

Kommer du langvejs fra, er det måske relevant med et onlineforløb. Her får du kostsamtaler pr. telefon og får e-mailet kostplanen. Morgenen inden vores samtale bedes du veje dig. Du opfordres til selv at tage før-og-efter billeder i processen og måle cm derhjemme. Onlineforløbet er det samme som de personlige forløb, men du får dog ikke målt cm, BMI og fedtprocent, som du ville gøre i et personligt forløb hos mig.

BOOTCAMP

Vil du gerne være en del af et hold, hvor I kæmper en fælles kamp mod kiloerne? Så tilmeld dig på næstkommende hold. Se under BOOTCAMP. Et slankehold med plads til kvinder i alle aldre og størrelser. Her er træningen ligetil og sjov. Vi træner primært med kroppens egen vægt, løber på løbebane, cirkeltræning, træner på trapper m.m.

Du vil få udarbejdet 2-3 kostplaner, udfra egen kostregistrering, som du vil modtage 1. dag.

Hvis du er tilmeldt BOOTCAMPEN, kan du hver onsdag danse Zumba Fitness helt gratis. Hver onsdag er trænings- og vejedag, samt opfølgning.

På alle mine bootcamp vil du også få målt BMI, fedtprocent og få målt cm, og få taget før/efter billeder (med dit eget kamera).